ESUR Kontrast guidelines 9.0 Dansk

Skip to content

Select your language:

C. DIVERSE

C. DIVERSE

C.1. Kontraststof ekstravasation

C.2. Pulmonale bivirkninger af jodholdigt kontraststof

C.3. Følger af jodholdigt kontraststof i blod og endotel

C.3.1. Trombose

C.3.1.1. Jodholdigt kontraststof

C.3.2. Seglcelleanæmi

C.3.2.1. Jodholdigt kontraststof

C.3.2.2. Gadoliniumholdigt kontraststof

C.4. Kontraststoffer og katecholamin-producerende tumorer (pheochromocytom og paragangliom)

C.5. Graviditet og amning

C.6. Interaktion med andre lægemidler og undersøgelser

C.7. Sikkerhed ved ultralydskontraststoffer

C.8. Sikkerhed ved bariumholdige kontraststoffer

C.9. Pædiatrisk brug af kontraststof

C.10. Off-label anvendelse af kontraststof

C. DIVERSE

C.1. Kontraststof ekstravasation

Skadestyper	De fleste skader er minimale. Svære skader inkluderer hudulcerationer, bløddelsnekrose og kompartment syndrom.
Risikofaktorer
Teknikrelaterede	Brug af en motorsprøjte. Mindre optimale injektionssteder såsom underekstremitet og små distale vener. Store mængder kontraststof. Høj-osmolært kontraststof.
Patientrelaterede	Manglende evne til at kommunikere. Skrøbelige eller beskadigede vener. Arteriel insufficiens. Kompromitteret lymfatisk og/eller venøs drænage. Fedme.
Risikoreduktion	Den intravenøse teknik bør altid være omhyggelig. Der bør anvendes et passende plastikkateter placeret i en egnet vene, der er i stand til at håndtere flowet under injektionen. Test injektionen med saltvand. Brug ikke-ionisk jodholdigt kontraststof.
Behandling	Dokumenter ekstravasationen med et standard røntgenbillede af det berørte område. Konservativ behandling er nok i langt de fleste tilfælde: Elever ekstremiteten Kom is på Overvåg læsionen Hvis alvorlig skade mistænkes, kontakt en kirurg.

C.2. Pulmonale bivirkninger af jodholdigt kontraststof

Pulmonale bivirkninger	Bronkospasmer. Øget pulmonal vaskulær modstand. Lungeødem.
Patienter med øget risiko	Astma anamnese. Pulmonal hypertension anamnese. Begyndende hjerteinsufficiens.
Risikoreduktion af pulmonale bivirkninger	Brug lav- eller iso-osmolært kontraststof. Undgå store mængder kontraststof.

C.3. Følger af jodholdigt kontraststof i blod og endotel

C.3.1. Trombose

C.3.1.1. Jodholdigt kontraststof

Den klinisk vigtigste bivirkning ved jodholdigt kontraststof i blod og endotel er trombose.

Det kan konstateres at:

Alle kontraststoffer har en antikoagulerende effekt, specielt de ioniske kontraststoffer.
Høj-osmolære ioniske kontraststoffer kan medføre trombose på grund af beskadigelse af endotelet, specielt ved flebografiske procedurer.
Lægemidler og interventionelt udstyr/utensiler, som nedsætter risikoen for tromboemboliske komplikationer i forbindelse med interventionelle procedurer minimerer betydningen af kontraststoffernes bivirkninger.

Guidelines

Omhyggelig angiografisk teknik er obligatorisk og er den væsentligste faktor for nedsættelse af risikoen for tromboemboliske komplikationer.
Lav- eller iso-osmolært kontraststof bør anvendes til diagnostiske og interventionelle arteriografiske procedurer inklusive flebografi.

C.3.2. Seglcelleanæmi

C.3.2.1. Jodholdigt kontraststof

Hos patienter med seglcelleanæmi kan høj-osmolære jodholdige kontraststoffer forårsage seglcelleanæmi, der kan føre til hæmolyse og okklusion af små kar.
Lav- eller iso-osmolære jodholdige kontraststoffer giver ikke flere bivirkninger hos patienter med seglcelleanæmi end hos den almindelige befolkning.

Guidelines

Benyt lav- eller iso-osmolære jodholdige kontraststoffer.
Hydrer patienten inden kontraststofindgift.

C.3.2.2. Gadoliniumholdigt kontraststof

De mindre doser af gadoliniumholdigt kontraststof sammenlignet med jodholdigt kontraststof reducerer den osmolære ladning, så det er ikke sandsynligt, at kontraststofosmolalitet er et betydeligt problem.
Ingen bivirkninger der antyder seglcelleanæmi er blevet rapporteret efter gadoliniumholdige kontraststoffer.

Guidelines

Brug ethvert gadoliniumholdigt kontraststof.
Ingen særlige forholdsregler kræves.

C.4. Kontraststoffer og katecholamin-producerende tumorer (pheochromocytom og paragangliom)

Forberedelse

a) Før intravenøs kontraststof (jod- eller gadoliniumholdigt): Ingen specielle forberedelser kræves.

b) Før intra-arteriel indgift af jodholdigt kontraststof anbefales α- og β-adrenerg blokade med perorale lægemidler superviseret af henvisende læge.

Kontraststoftype som bør anvendes

Jod: Ikke-ionisk kontraststof.

Gadolinium: Ethvert kontraststof.

C.5. Graviditet og amning

	Jodholdigt kontraststof	Gadoliniumholdigt kontraststof
Graviditet	a) Under exceptionelle omstændigheder, når en undersøgelse der anvender røntgenstråler findes essentiel, kan jodholdigt kontraststof gives til den gravide kvinde. b) Efter indgift af jod under graviditet bør thyroideafunktionen hos den nyfødte kontrolleres inden for en uge efter fødslen.	a) Når der er en væsentlig indikation for kontrastforstærket MRI, anvend så den mindst mulige mængde af et af de mest stabile kontraststoffer (se Kontraststoffer: Intermediær og lav NSF risiko, A.3.2.) til den gravide kvinde. b) Efter indgift af gadoliniumholdige kontraststoffer under graviditeten er der ingen forholdsregler efter fødslen.
Amning	Amning kan fortsætte uforandret, når jodholdigt kontraststof er givet til moderen.	Amning bør undlades i 24 timer efter indgift af kontrast, hvis højrisikokontraststoffer er benyttet.
Gravid eller ammende mor med nedsat nyrefunktion	Se renale bivirkninger (B.2.). Ingen øvrige forholdsregler er nødvendige for fostret eller den nyfødte.	Undlad at give gadoliniumholdige kontraststoffer.

C.6. Interaktion med andre lægemidler og undersøgelser

GENERELLE ANBEFALINGER
Vær opmærksom på patientens anamnese. Sørg for en korrekt registrering af kontraststofindgiften (tid, dosis, navn på produktet). Bland ikke kontraststoffer med andre lægemidler i katetre eller sprøjter.
LÆGEMIDLER SOM KRÆVER SÆRLIG OPMÆRKSOMHED
Metformin	Der henvises til afsnittet om renale bivirkninger (B.4.).
Nefrotoksiske lægemidler Cyclosporin Cisplatin Aminoglycosider Non steroid anti-inflammatory	Der henvises til afsnittet om renale bivirkninger (B.2.).
ß-blokker	ß-blokkere kan påvirke behandlingen af bronkospasmer og responset på adrenalin.
Interleukin-2	Der henvises til afsnittet om sene bvirkninger (A.2.).

BIOKEMISKE ANALYSER
Anbefalinger	Undlad at lave ikke-hastende biokemiske analyser på blod og urin indsamlet de første 24 timer efter indgiften af kontraststof.

Isotopundersøgelser og/eller behandlinger treatment

Thyroidea

Patienter, der skal i behandling med radioaktivt jod, må ikke få jodholdigt kontraststof i mindst 2 måneder før behandlingen.

Thyroideascintigrafi bør ikke udføres i de 2 første måneder efter indgift af jodholdigt kontraststof.

Knogle,

erytrocytmærkning

Undlad at give jodholdigt kontraststof i mindst 24 timer før en isotopundersøgelse.

C.7. Sikkerhed ved ultralydskontraststoffer

Udsagn	Ultralydskontraststoffer er generelt sikre. Klinisk praksis, der viser ultralydskontraststofs bivirkninger hos kritisk syge patienter og akut koronarsygdom, er begrænset.
Kontraindikation	Undgå ultralydskontraststoffer i 24 timer inden ekstrakorporal chokbølgebehandling.
Type og sværhedsgrad af bivirkninger	Hovedparten af bivirkningerne er lette (hovedpinge, kvalme, varmefornemmelse, ændret smag) og forsvinder af sig selv. Svære bivirkninger er sjældne og er identiske med dem, der ses efter jod- og gadoliniumholdige kontraststoffer (se A.1.).
Risikoreduktion	Undersøg om der kan være overfølsomhed over for nogle af kontraststoffets komponenter. Brug laveste niveau for akustisk output og hurtigste scanningstid med henblik på en god diagnostisk undersøgelse.
Behandling	Hvis en svær bivirkning forekommer - se afsnittet om behandling af akutte bivirkninger A.1.3.

C.8. Sikkerhed ved bariumholdige kontraststoffer

		Anbefalet handling
Kontraindikationer	Tarmvæggen er ikke intakt	Brug jodholdigt vandbaseret kontraststof. Hos nyfødte og patienter med risiko for lækage ind i mediastinum og/eller lungerne, brug lav- eller iso-osmolært kontraststof.
Kontraindikationer	Tidligere allergisk eller allergilignende reaktion på bariumkontraststof	Brug jodholdigt vandbaseret kontraststof og vær beredt på at behandle en reaktion.
Forsigtighed	Tarmstrikturer	Brug kun små mængder kontraststof.
Forsigtighed	Ekstensiv colitis	Undgå colonindhældninger med bariumholdigt kontraststof.
Komplikationer	Nedsat tarmmotilitet	Opfordre til væskeindtagelse.
	Venøs intravasation	Identificer intravasationen så hurtigt som muligt og observer patienten. Giv antibiotika og intravenøs væske. Akut behandling kan være nødvendig.
	Aspiration	Bronkoskopisk fjernelse af større mængder. Lungefysioterapi. Antibiotika.

C.9. Pædiatrisk brug af kontraststof

Sikkerhedsovervejelser ved brug af kontraststof til nyfødte, spædbørn og børn minder om, men er ikke de samme som hos voksne.
Kontraststofdosis skal tilpasses patientens alder og vægt.
Aldersspecifikke normale værdier af serum kreatinin skal anvendes.
Ved jodholdige kontraststoffer, skal ikke-ioniske stoffer anvendes.
Ved gadoliniumholdige kontraststoffer, skal højrisikokontraststoffer undgås.
Produktresumeet bør konsulteres, da ikke alle kontraststoffer er tilladt til brug til børn.
Hvis intet kontraststof til børn er tilgængeligt, skal der gives informeret samtykke fra forældrene til off-label anvendelse. Hvis brugen af et specifikt kontraststof er totalt kontraindiceret, kan det ikke benyttes, selv med informeret samtykke.

C.10. Off-label anvendelse af kontraststof

Off-label anvendelse af diagnostiske og terapeutiske lægemidler er normalt.
Produktresumeet eller labellen skal tjekkes for at se, om det foreslåede kontraststof er godkendt til brug ved den specifikke patient og indiktation.
Vælg et kontraststof som er godkendt til den specifikke patient og indikation når muligt.
Hvis der ikke findes noget godkendt kontraststof, må den undersøgelsesansvarlige fortælle patienten om risici og fordele ved off-label anvendelse af kontraststof og indhente patientens informerede samtykke til off-label anvendelse af kontraststoffet.

Home

C. Diverse

Top

Skip to content